すべてのエピソード

De fire hold mødre og døtre møder hinanden for første gang i Københavns Lufthavn. Dette års dannelsesrejse, med Lothar Friis som ekspeditionsleder, går til Colombia, hvor deltagerne allerede fra ankomsten, får turens hårde karakter at føle. Først skal de trække deres kufferter igennem ørkenen, og dernæst må de, på egen hånd, overnatte i den fri natur uden andet end myggenet og hængekøje. Og så har Lothar en speciel opgave til mødre og døtre, der bliver en øjenåbner for især mødrene.

Ekspeditionsleder Lothar Friis vil have pigerne til at tage ansvar og hjælpe til. For at bo sammen som en familie handler i høj grad om at samarbejde. Noget både mødre og døtre skal blive bedre til. Derfor giver Lothar pigerne den opgave, at de sammen skal bygge en tømmerflåde. Mødrene sætter han i en "mødregruppe", hvor han tager en snak med dem om at stille krav i hverdagen. Det bliver en øjenåbner for mødrene, der dog må afbryde gruppesnakken, da Anne Kathrine kommer slemt til skade.

Pigernes tømmerflåde skal søsættes og sejles ned ad floden. Det kræver god kommunikation og koncentration. Pigerne har ingen af delene, og det er lige ved at ende galt. Lothar Friis beder mødrene om at træde i karakter, og så tager han en individuel snak med Emma, der skal lære at lytte og tage imod. Efter en hektisk dag på floden er der ro og hygge i lejren, da aftenen falder på. Næste dag har Lothar Friis nye udfordringer til mødre og døtre, der skal springe ud i det Caribiske hav fra en båd i høj fart for at komme til deres næste lejr.

Lothar Friis slås med, at få mødrene til at give slip og overlade ansvaret og gøremålene til deres døtre. Lothar deler derfor mødre og døtre op i to grupper. Døtrene skal lave mad uden mødrenes hjælp, og mødrene får til opgave at sige en positiv og en negativ ting til hinanden i forhold til, hvordan de håndterer det at være mor. For at presse mødrene yderligere til at give slip og lægge noget af ansvaret over på deres døtre, binder Lothar mødrene på hænder og fødder. Mødrene skal hoppe bagbundet i floden og stole på, at deres døtre nok skal få dem reddet i land.

Lothar Friis fortsætter frigørelsesprocessen mellem mødre og døtre. For at få pigerne til at tage ansvar og klare sig selv, sender han dem alene ud i junglen. Efter en hård vandretur, finder pigerne et sted at slå lejr for natten, men forinden må de i gang med madlavning og lejrbygning. Derudover har Lothar Friis endnu en opgave til både mødre og døtre. De skal hver især skrive et brev til hinanden om det, der kan være svært at få sagt i hverdagen. Det bliver til følelsesladede brevvekslinger, når mødre og døtre bliver genforenet, og de hver især skal læse deres breve op for hinanden.

For at Andrea, Anne Katrine, Nanna og Emma kan få sat tingene i perspektiv, og sætte pris på deres privilegerede hverdag, tager Lothar Friis pigerne med langt op i Colombias jungle. Her skal de leve hos Kogi-indianerne, en traditionsrig indianerstamme, der lever i fuldstændig isolation fra andre. Pigerne får noget af et kulturchok hos indianerne, men de må alligevel tage del i hverdagen, og de mange arbejdsopgaver, på lige fod med indianerne. Det er dog ikke alt arbejde, der falder i pigernes smag.

Den ultimative dannelsesrejse i Colombia er ved at være slut, og det er blevet tid til selvransagelse. Lothar Friis vil have både mødre og døtre til at finde en ting ved dem selv, som de vil ændre, når de kommer tilbage til Danmark. For at få ro til opgaven tager Lothar dem med under jorden, og lader døtrene overnatte i grottens indre. Mødrene får lov at tænke under åben himmel. Den sidste aften i Colombia bliver brugt på at dele tankerne om forandring med hinanden, og alle har en klar mening om, hvad de ønsker, der skal ændres ved dem selv, når de kommer hjem.

Det er blevet tid til at pakke lejren ned og tage afsked med Colombias barske natur. Men inden de siger helt farvel, har Lothar Friis en sidste udfordring til døtre og mødre. De skal i bogstaveligste forstand kaste sig ud i deres nye liv. Et klippeudspring syv meter over jordens overflade venter dem. Klarer de udfordringen, er de også klar til at skabe forandring i deres liv, når de kommer hjem.